Så er der kommet nyt på app’en!

Hvis du ikke allerede har opdateret din app, så gør det med det samme. Vi opdaterer løbende app’en, og arbejder hele tiden på at forbedre din oplevelse. For at få mest ud af Hidebox, er det derfor en god idé at have slået automatiske opdateringer til der, hvor du henter dine apps.

Det er der sket

Denne omgangs opdatering indeholder blandt andet en fornyelse af vores “Om os”, “Sikkerhed” og “Vilkår og betingelser”. Det er vigtigt for os hele tiden at være opdateret med de nyeste regler og betingelser. Det er vigtigt for os, at du ved, at du kan regne med os.

Desuden har vi nu gjort det muligt at generere en PDF-fil i app’en, hvor du kan samle alle dine ejendele på ét samlet dokument. Det smarte ved funktionen, er at du nemt kan videregive information omkring dit indbo til forsikring eller politi. At det er en PDF, gør at det er flottere visuelt og mere overskueligt, end hvis du skulle overføre hver enkelt ejendel.

Personificering og overblik

Vi ved, at du er unik. Derfor vil vi gerne give dig muligheden for at personificere Hidebox. Som led i det, har vi nu gjort det muligt at vælge præcis den valuta, du ønsker. Så kan du nemt få et overblik over, hvordan bestemte stole eller sofaer prislægges i forhold til din egen stol eller sofa. Prisen på ejendelen vil stadig fremgå i original valuta.

Vi har også gjort det muligt at sammenligne og dele sin inventar med familie og venner. Det bringer et større fællesskab til app’en og giver dig og dine nære muligheden for sammenligne priser og ejendele.

For at gøre det mere overskueligt for dig, så har vi skåret ned på antal af kategorier. Vi har lyttet på jeres feedback, og har nu gjort app’en mere tilgængelig. Vi har selvfølgelig sørget for, at de ejendele som du havde kategoriseret under kategorier, som ikke længere eksisterer, er blevet flyttet til nye og passende kategorier.

Hidebox håber

Her hos Hidebox håber vi, at opdateringerne og de nye features falder i din smag. Uanset om de gør det eller ej, så sætter vi høj pris på din feedback. Derfor opfordrer vi også til at give os en anmeldelse der, hvor du henter dine apps. Du kan også udfylde kontaktformularen nedenfor, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Skulle du være i tvivl om, hvad Hidebox egentlig er, så kan du passende læse denne fremragende tekst om de oprindelige features.